Mit navn er Daniel Ringgaard. Jeg er født 25. Juli 1983 i Odense hvor jeg stadig bor med min kæreste Mette.
Jeg er født i den sydlige del af Odense og har boet det mest at mit liv i Odense forstaden Skt. Klemens hvor jeg også gik på den lokale folkeskole indtil 9. klasse, hvor jeg så tog en matematisk studentereksamen.
Min uddannelse
Jeg startede min uddannelse på Skt. Klemensskolen i Odense hvor jeg gik ud efter 9. klasse for at tage på Sct. Knuds gymnasie i Odense. Efter et obligatorisk sabbatår, hvor jeg arbejdede rigtig mange timer på både Statoil og i Kvickly startede jeg på Dimplomingeniør i Produktionsteknik på Syddansk Universitet i Odense, der dengang hed Odense Teknikum.
I hele min studietid havde jeg forskellige studiejob der var mere eller mindre relevante for mit studie. Men det gav mig da god erfaring i hvordan mennesker reagerer i forskellige situationer og den erfaring vil jeg ikke være foruden idag.
Og så igang…
Efter studiet ville jeg gerne igang med at bruge mine evner og fik også hurtigt et job som Lean Manager hos Codan Rubber i Køge. Det var dog ikke nogen succes for hverken mig eller dem og samarbejdet stoppede efter prøveperioden.
Herefter fik jeg en stilling som projektkoordinator hos SKAKO A/S i Faaborg hvor jeg nu er Lean koordinator. Jeg er utrolig glad for min stilling hos SKAKO som er forbundet med stor frihed og meget ansvar og jeg trives derfor godt i et firma hvor samværet med kollegaerne er meget positivt.
Dette er også den primære grund til at jeg allerede efter 6 måneders ansættelse melde mig til, og blev valgt ind i bestyrelsen for SKAKOs personaleforening. En forening hvor jeg nu er blevet valgt til formand og derfor har det overordnede ansvar for alle sociale arrangementer på SKAKO.
Jeg har altid været af den mening, at man bør engagere sig i sin arbejdsplads og dette er en af de måder man kan gøre det på.
Fritidsaktiviteter
Lige fra jeg var helt lille sørgede mine forældre altid for at få mig igang med forskellige sportsaktiviteter, bl.a. svømning, basketball, badminton, håndbold og fodbold. Fodbolden var dog det der trak mest og i hele min ungdom spillede jeg i Dalum IF hvor vi lå i 1. division.
Jeg har siden jeg blev senior dog valgt at trappe betydeligt ned, og “nøjes” i øjeblikket med at være spillende træner for et lukket hold i Odense.
Derudover blev jeg for nogle år siden bidt af golfen og har spillet på hobby niveau siden, når tiden altså er til det.
Sidste skud på aktivitetsstammen er JAGT. Jeg har netop erhvervet mig et jagttegn og skal derfor i den nærmeste fremtid ud og investere i jagtgevær og derefter forhåbentlig på jagt til efteråret.


Nye kommentarer